Forbrugerinformation Læsø Vand A/S

 

Vandet indvindes fra et overfladenært grundvandsmagasin i ca. 10 meters dybde. Vandværket udpumper årligt ca. 225.000 m3 vand og forsyner 2470 kunder. Der er i alt ca. 150 km forsyningsledninger, og i 2014 havde vandværket et vandspild på kun 8%. Læsø’s dannelse er knyttet til tykke aflejringer af Yoldialer, landhævninger og -sænkninger som følge af placeringen ved Den Fennoskandiske Randzone, samt kystprocesser og dannelse af klitlandskab.

Der er ét grundvandsmagasin på Læsø. Magasinet er frit og består af postglacialt flyvesand og postglaciale kystaflejringer.

Der findes ikke noget lerdække over grundvandsmagasinet, som beskytter mod nedsivning af nitrat og andre forurenende stoffer. Årsagen til, at magasinet stort set er nitratfrit er, at arealanvendelsen domineres af klitplantage samt hede og mose.

På grund af vandets overfladenærhed og en kompliceret sammensætning, forekommer der en række problemstillinger som følge af områdets naturgivne forhold, der gør, at Læsø vandværk må foretage en kompliceret vandbehandling for at overholde drikkevandskriterierne.

Læsø Vand A/S vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er problemer med drikkevandsressourcerne og drikkevandets kvalitet, hvis den nuværende eller en anden ekstensiv arealanvendelse fastholdes.

Læsø Vand A/S vurderer, at der ikke burde opstå problemer med mængden og kvaliteten af drikkevandet i fremtiden.

 

Vandets hårhedsgrad

Vandets hårhed er ca.6,5° dH

 

Oplever du, at der kommer misfarvet vand ud af vandhanen

– f.eks. når du kommer til et vinterlukket sommerhus -, kan det skyldes udfældning af okker, der ikke er sundhedsfarligt.

Man kan åbne vandhanen og lade vandet løbe, indtil der kommer rent og klart vand.

 

Drikke vand på Læsø

1. Vandindvndingsområdet er placeret i Højsande af to hovedårsager:

a) I dette område har der aldrig været landbrug, beboelse eller industri. Vandet kan derfor ikke antages at indeholde rester efter de nævnte aktiviteter, herunder pesticider, nitrat, fosfat, nikkel, tungmetaller o.l. der andre steder i landet kan udgøre en alvorlig trussel mod vandkvaliteten.

b) Det er det eneste område på Læsø, hvorfra de nødvendige vandmængder kan indvindes.

Opretholdelsen af disse grundvilkår (a og b) er primært, at arealanvendelsen i vandindvindingsområdet fortsat ikke påføres nogen risiko fra f.eks. landbrug, bebyggelse, skovbrug eller industri. I Danmark er der ca. 30.000 miljøfremmede stoffer i omløb. Vi ønsker derfor kun at måle for de stoffer, der med en ikke helt forsvindende lille risiko vil kunne forekomme i vandindvindingsområdet.

Dette er naturligvis vigtigt for det måleprogram, der er aftalt med Læsø Kommune, der er den myndighed, vi aftaler måleprogrammet med, idet forekomst af en lang række af de stoffer, mange andre vandværker måler for, er helt usandsynlig.

 

2. Den største, langsigtede risiko for Læsøs vandforsyning er saltvandsindtrængning, hvilket i påkommede tilfælde ville være fatalt for Læsøs vandforsyning. 

Dette grundvilkår testes primært ved at følge mængden af Clorid (fra havvands indhold af NaCl) i råvandet.
Endvidere pumpes vandet op så jævnt som muligt fra de nu 28 brønde (forsyningsboringer), ligesom brønde, der måtte vise stigende Cl-indhold op mod grænseværdien ikke anvendes, indtil tallene atter falder.

 

3. Læsø Vand skal forsyne både fastboende og turister hele året. 

På grund af turismen indebærer det, at vandforsyningen skal geares til voldsomme årstidsudsving i de indvundne vandmængder. I vintermånederne opholder der sig maximalt 4.000 personer på Læsø, mens der i sommermånederne kan være tale om mere end 20.000 personer, der skal have vand. Dette forbrugsmønster

Læsø Forsyning A/S I Doktorvejen 2 I 9940 Læsø I Tlf: 9621 3034 I forsyning@laesoe.dk vil uundgåeligt medføre svingninger i vandkvaliteten, navnlig i mængden af udfældet okker (lejlighedsvist svagt brunfarvet vand – udelukkende et æstetisk problem), idet de afledte svingninger i grundvandsstanden i indvindingsområdet gør, at der kan ske oxidation af jernholdige mineraler og dermed okkerdannelse, når grundvandsstanden er lav. I vandrørene kan det endvidere medføre udfældninger af okker og kalk, som kan løsrive sig lokalt, når f.eks. vandforbruget øges kraftigt i et sommerhusområde efter en lang periode med ringe forbrug.

For at mindske virkningerne af de spidsbelastninger (f.eks. okkerdannelse), som turismen indebærer, har Læsø Vand i 2019-20 udbygget forsyningen med 5 nye brønde i den vestlige del af indvindingsområdet. Formålet hermed er bl.a., at mindske årstidsvariationerne i grundvandsstanden som følge af turismen (mindre okker), at minimere risikoen for saltvandsindtrængning, og at øge forsyningssikkerheden, når her opholder sig mere end 20.000 personer.

 

4. Vandprøver
Når der skal tages vandprøver bruger Læsø Vand et firma som er akkrediteret af DANAK og internationalt godkendt af ILAC. Der tages prøver ved indvindingsboringer, inde på vandværket og ude på ledningsnettet.

Prøverne på ledningsnettet tages ud fra et fastsat og godkendt kontrolprogram som laves af kommunen.
Grænseværdierne i prøverne er bestemt ud fra Miljøministeriets BEK nr. 1070 af 28.10.2019 samt hyppigheden for prøvetagningen er fastsat ud fra denne bekendtgørelse.
I 2019 blev der opdaget et ”nyt” pesticid, chlorothalonil- amidssulfon syre, det var oppe i medierne og havde stor fokus i vandbrancen. Alle vandværker blev pålagt af miljøministeriet at tage prøver af alle deres indvindnigsboringer som vandværket ejer.
Der måles for pesticidet i boringsprøverne. I september 2019 blev der taget en prøve i alle indvindingsboringerne på Læsø for at undersøge om det ”nye” pesticid var tilstede. Grænseværdien for stoffet var i første omgang sat til dettektions grænsen, og i slutningen af 2019 blev den hævet til 0,1μg/l

 

5. Placering af boringer og information om boringer
Alle boringer og borerapporter kan ses på Geus hjemmeside under Jupiter databasen. Se link til Geus